Klub Tværs
Klub Tværs er et socialt hjælpe arbejde, hvis målgruppe primært er børn og unge af anden etnisk herkomst, men det vil falde naturligt ind at danske børn og unge også bliver en del af klubben, idet der skal flere parter til, for at integration kan blive en del af arbejdet. Derfor valget af navnet "Klub Tværs". Vi arbejder på tværs af kulturer og normer med en gensidig respekt for hinanden.

Målet for dette arbejde er at børn og unge med anden etnisk herkomst får en bredere helhedsforståelse for det danske samfund og dermed et tilhørsforhold der vil gøre det naturligt at være med til at gøre Ringsted/Danmark til et godt sted at være.

Klub Tværs bygger sit arbejde på kristne værdier som f.eks. "Vær mod andre som du vil de skal være mod dig", "elsk din næste som du elsker dig selv"...

Klub tværs er ikke et missionerende arbejde men har som udgangspunkt en holdning som siger at: En kristen skal være en god kristen, en muslim skal være en god muslim, en hindu skal være en god hindu... og på trods af forskellige rødder er vi alle podet ind på det samme træ som er det danske samfund og sammen kan vi være med til at gøre Danmark til et bedre sted at være på trods af forskelligheder.

Mange børn og unge er rodløse på grund af forskellige omstændigheder, her er der ikke forskel på danske og andre etniske grupperinger, grundene kan være forskellige. Lige fra kultursammenstød hos børnene fra de etniske grupperinger, til den "frie" livsstil i danske familier som medfører svigt og mistillid til voksne. Hvad der var sandhed i går er løgn i dag, og derfor vil Klub Tværs igennem aktiviteter og relationer være med til at give det enkelte barn og unge en værdifølelse som giver oplevelsen af samhørighedsforhold og troen på sig selv tilbage: "Jeg kan hvad jeg vil" - "Jeg er ok, og kan gøre en forskel".

Klub Tværs syd holder til i beboerhuset i Sdr. Park hver tirsdag kl. 18.30-20.30 hvor vi laver forskellige aktiviteter og der vil der være tilbud om udflugter til forskellige steder, der kan være med til at opfylde målet for helhedsforståelse for det danske samfund, samtidig med at der bliver opbygget relationer.

 

Find os


Vi mødes hver søndag kl. 11.30 på Roskildevej 285 i Ringsted.
Bus 240 kører lige til døren.

Medlemskab


Ønsker du at blive medlem/partner kan du kontakte os via kontaktformularen eller komme til et søndagsmøde.

Facebook Feed


Copyright 2014 Powerkirken. Alle rettigheder forbeholdes.